Sunday Jul 21, 2019
Bold & Bøger #5 2019: Den tykke bog om den tynde luft
Siden den første udgave af Bold & Bøger blev lavet i foråret 2016, har særligt én bog fyldt uforholdsmæssigt meget i de programmer, der først udkom som selvstændig podcast og siden begyndelsen af 2019 hos Mediano. Den fulde titel er ’Tynd Luft – Danmark ved VM i Mexico 1986’ og handler om firserlandsholdets storhed og fald dengang, hvor Danmark kunne være blevet verdensmester. Gennem hele ’Bold & Bøgers’ levetid er ’Tynd Luft’ blevet fremhævet som den ultimative bog om dansk fodbold, og det bedste stykke fodboldlitteratur, der er blevet skrevet på dansk. Bogen er udgivet i 2008, fylder 456 ordmættede sider og er skrevet af journalisten Joakim Jakobsen, der nu besøger Medianos studier på Nattergalevej i København til en samtale med Stanbury og Davidsen om bogen, om firserlandsholdet og om fodboldlitteratur i almindelighed. Undervejs runder de tre journalister flere forskellige emner: - Hvorfor prægede sommeren 1986 en hel generation af danskere? - Hvordan var Joakim Jakobsens møder med ikonerne fra firserlandsholdet? - Hvorfor blev Danmark alligevel ikke verdensmester i ’86? - Hvor meget betyder ’Jesper Olsen’-øjeblikket for historien om firserlandsholdet? - Hvem er egentlig to mest fotogene landsholdsspillere i historien? - Og hvorfor bliver Joakim Jakobsen aldrig færdig med at tale om VM i 1986? Joakim Jakobsen er født i 1963 og arbejder som journalist på Weekendavisen, hvor han blandt andet skriver om sport og fodbold – senest under VM i Rusland i 2018. Han har udgivet flere bøger om sport, og i denne udsendelse taler han også om fascinationen af fodbold og kunsten at beskrive sporten på en medrivende, fængende og anderledes måde. Udsendelsen er den femte i rækken af episoder, siden Bold og Bøger flyttede ind på Mediano i begyndelsen af 2019.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.