Friday May 10, 2019
Randers FC Special: Thomasberg om at gøre Randers til Randers igen
Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank Mediano har besøgt Randers FC-træner Thomas Thomasberg i hans hjem nær Holstebro til en snak om hans første sæson i den kronjyske klub, der har været så meget igennem, men nu igen er ved at blive sig selv. Gennem en times samtale med journalist Martin Davidsen taler Thomasberg om hans comeback i Randers og udviklingen i klubben, der for bare et år siden var nedrykningstruet efter en kaotisk sæson. I samtalen kommer Thomas Thomasberg blandt andet ind på: - Hvorfor skal Randers være Randers igen? - Hvad gik der galt, da uroen herskede i klubben fra 2016 til 2017? - Hvad tænkte han, da han ikke skulle afløse Colin Todd som cheftræner? - Hvorfor irriterer det ham, at Randers FC nu bliver kaldt kedelig og grå? - Hvad betyder den øgede mængde af egenudviklede spillere i klubben den seneste tid? - Hvad er Randers FC’s potentiale egentlig? Den 44-årige træner ser også tilbage på et langt liv i fodbold, der både har budt på Danmarksseriefodbold og Champions League i Aalborg, FC Midtjyllands første, spæde år, et bittert europæisk nederlag mod Manchester City, 2. divisionsfodbold i Hjørring og succesfulde sæsoner i Hobro og Randers. For hvordan er det lykkedes Thomasberg gang på gang at komme fra baghjul og alligevel opnå succes på trods af modgang og tvivl? Det er bare nogle af temaerne i interviewet, der er optaget på en villavej i det vestjyske et par dage før Randers FC’s måske sidste kamp i sæsonen.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.