Friday Jan 11, 2019
Special om kunst- og naturgræs med Ole Bjur og Per Rud
Hvorfor vælger nogle klubber at anlægge kunstgræsbaner, når der bygges nyt eller banerne omlægges? Hvad er konsekvenserne af, at flere og flere hold i toppen af dansk fodbold vælger kunstgræs frem for naturgræs? Og hvornår er det er fordel, at tallet er stigende? Det er nogle af de spørgsmål, som der bliver stillet i denne udsendelse, hvor debatten om spilleunderlag tages op. Gæsterne i udsendelsen er projektleder i Divisionsforeningen Ole Bjur og direktør og sportschef i HB Køge, Per Rud. Bjur har igennem flere år arbejdet med at hjælpe de danske klubber på vej mod en bedre talentudvikling, og Per Ruds HB Køge er i disse dage ved at flytte ind på det nye Køge Idrætspark - det er samtidig en flytning fra naturgræsset i Herfølge til kunstgræs i Køge. Udsendelsen er den første af flere, der tager diskussionen op, for at belyse emnet så godt som muligt. For der er mange aspekter at inddrage i debatten; de rent tekniske og fysiske forskelle på natur-, hybrid- og kunstgræs, konsekvenserne for dem, der skal spille på de forskellige type underlag uge efter uge, de miljømæssige aspekter og meget mere. Vært og teknik: Sture Sandø
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.