Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Tuesday Jun 14, 2022
Tuesday Jun 14, 2022
Troels Bech og hans samtaler Bag Bolden ligger fremover her i Mediano 2 - husk at abonnere på kanalen, hvis du vil også i fremtiden vil have alt indhold fra Troels Bech.
Børge Jakobsen har opereret i kulissen af dansk fodbold fra 1986. Siden han listede sig ind på landsholdets hotel til VM i Mexico, har han været involveret i et utal af spillerhandler som rådgiver for både sælgende og købende klubber samt for spillere.
Men han har aldrig ladet sig registrere som agent på grund af den tilhørende kontrol. I denne samtale giver Danmarks ældste spillerrådgiver (90 år i 2022) sit stærkt subjektive syn på branchen som den var, er og bliver.
Vi taler om at være en fræk slagterhund i en branche med brådne kar, om at hoppe på handler og om at kende de fleste indenfor "verdens største business. Børge Jakobsen bliver meget konkret, og fortæller om enkelte handler og samarbejde med klubpræsidenter. Og der er også plads til et konkret råd til unge danske fodboldspillere.
Dette er den hidtil mest farverige episode i Bech Bag Bolden.
Saturday Jun 11, 2022
Hammers Kaffebar #7 - Cheftræneren
Saturday Jun 11, 2022
Saturday Jun 11, 2022
**Hammers Kaffebar er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe**
Kaffebaren er åben. Dan Hammer fortæller historier fra fodboldens verden i et kortere format end Medianos normale udsendelser.
Det er ikke skarpe kommentarer, men historier, inspiration og tanker fra et liv i fodbold, fortalt som anekdoter, tilbagelænede pointer eller bare tanker.
I dag om ham vi alle elsker når det går godt, og alle hader når det går skidt: Cheftræneren
God fornøjelse.
Friday Jun 10, 2022
Fredagsfrokosten #37 - Om Superliga-profiler, vi godt gad drikke kaffe med
Friday Jun 10, 2022
Friday Jun 10, 2022
**Her er spørgeskemaet om Mediano: https://cutt.ly/0JHGWzv **
Hvilken spiller, træner eller leder i Superligaen kunne du godt tænke dig at snakke rockmusik, kærester, børn og god mad med. Ikke fodbold, taktik og forventninger til sæsonen, men helt personligt, som du normalt taler med dine venner. Den opgave gav vi os selv til Fredagsfrokosten. Og vi lavede samme opgave med landsholdet. Hør resultatet her.
Rundt om egetræsbordet i dag sidder:
- Fodboldtræner Rasmus Monnerup
- Journalist Gisle Thorsen
- Journalist Sebastian Stanbury
- Vores partneransvarlige, Nicklas Beran, der også er Gastro-Nicklas.
- Chefredaktør Peter Brüchmann
Husk at abonnere på Mediano 2.
Hvis du vil høre mere om, hvordan man blive partner på Fredagsfrokosten, så skriv til kontakt@mediano.nu
Wednesday Jun 08, 2022
Mediano Moneyball #9 - farvel til Abramovich og hvad nu Chelsea?
Wednesday Jun 08, 2022
Wednesday Jun 08, 2022
I vores Moneyball-serie har Kenneth Hansen denne gang besøg af journalist Thomas Pyndt og mangeårig Chelsea-fan, Frederik Bach.
På dagsordenen er det nye ejerskab i Chelsea, hvor amerikanske Clearlake Capital for nylig overtog nøglerne efter 19 sæsoner med russiske Roman Abramovich som bannerfører.
Hvem bliver russerens eftermæle, hvad ændrede hans tid i Chelsea ved fodbolden og hvem er det egentlig, der nu står i spidsen for London-klubben?
Det søges der svar på i denne udsendelse. Rigtig god fornøjelse.
Tuesday Jun 07, 2022
Tuesday Jun 07, 2022
Troels Bech og hans samtaler Bag Bolden ligger fremover her i Mediano 2 - husk at abonnere på kanalen, hvis du vil også i fremtiden vil have alt indhold fra Troels Bech.
I denne episode møder du Mohamed Daramy til en snak om livet uden for banen. Mo fortæller om at være alene, lære hollandsk og lave mad i en ny hverdag væk fra familie og venner i København. Hvordan er det at flytte fra alt det velkendte? Hvem hjælper ham? Og hvad er forskellene mellem at skifte fra Hvidovre til FCK som 13-årig og så sidde som 18 årig hos "store Ståle" og skrive professionel kontrakt? Og hvordan var det at komme op i truppen til Falk, Boile og Dame N´Doye og så nu som 19-årige at komme ind til Tadic, Haller og Blind?
Og med Erik ten Hags afgang til Manchester United øjner den danske landsholdsspiller så en ny chance - eller søger han spilletid ved at blive lejet ud?
For Mo har efter alt for lidt spilletid ikke kun oplevet sin karrieres første modgang, men han har også mistet sin plads på det danske A-landshold. Derfor er det på U/21-landsholdsets spillerhotel, at Troels Bech møder ham til en snak om livet i professionel fodbold.
Thursday Jun 02, 2022
Superliga for Voksne #49 - Her er Superligaens karakterbog
Thursday Jun 02, 2022
Thursday Jun 02, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe**
Skal F.C. København have den højeste karakter, når man bliver mester med det højeste budget?
Eller skal Silkeborg have den højeste karakter, når man med et budget, der ikke er i top 10 slutter som nr. 3? Og hvad med Randers, der spiller europæisk, slutter i top 6 og skaber spillere med transferattraktivitet?
Vi har sat et censorkorps bestående af direktør i Royal Arena, Dan Hammer, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund, og journalist og forfatter Sebastian Stanbury.
De er blevet sat til at bedømme i første omgang de seks klubber fra mesterskabsspillet ud fra en skala, der har niveauer og navne efter historiske fodboldspillere:
- Højeste karakter: Johan Cruyff - svarende til seks stjerner
- Næsthøjeste karakter: Oleg Blokhin - svarende til fem stjerner
- Billy Bremner - svarende til fire stjerner
- Brian Clough (som spiller) - svarende til tre stjerner
- Niels Chr. Holmstrøm (som spiller) - svarende til to stjerner
- Jacob Rossander - svarende til en stjerne (Rossander scorede to mål i pokalfinalen i 1974 for Vanløse mod OB).
- Børge fra Vejgaard - svarende til nul stjerner (få beskrivelsen af Børge i udsendelsen).
Holdene bliver gennemgået i rækkefølge nedefra, og du kan i udsendelsen høre følgende samtalepunkter:
- Holdene udenfor top 6
- Randers
- AaB
- Brøndby
- Silkeborg
- FC Midtjylland
- F.C. København
- Og til sidst et bud på panelets seedning frem mod næste sæson, som det hele ser ud pr. 2.6. 2022.
Vært: Peter Brüchmann
--
Superliga for Voksne udkommer nu i kanalen Mediano 2. Husk at abonnere på Mediano 2, hvis du godt kan lide Mediano Marketing, Bossword og Superliga for Voksne, hvor der tales med Superligaens topfolk.
Wednesday Jun 01, 2022
Wednesday Jun 01, 2022
**Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Partnership, specialister i sponsorater og partnerskaber og af Audi**
Efter 17 år som hovedsponsor i AaB stopper Spar Nord for at give pladsen til Arbejdernes Landsbank pr 1.7. Det taler vi her med AaB-direktør Thomas Bælum og branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund, om.
Fra 1. juli er Arbejdernes Landsbank en central sponsor i følgende klubber:
- FC Midtjylland - hovedsponsor
- FC Nordsjælland - en af flere hovedsponsorer
- AGF - en af fire koncernsponsorer
- AaB - en af flere hovedsponsorer.
- Vejle - hovedsponsor
- Brøndby - tidligere hovedsponsor, en af de fem største sponsorer
I denne udsendelse kan du høre direktør Thomas Bælum fortælle om en jagt på ny hovedsponsor, og så kan du høre Peter Froulund fra AL Bank forklare, hvorfor banken de seneste år har vendt blikket så meget mod vest. De to interviews er optaget hver for sig.
Vært: Peter Brüchmann
Tuesday May 31, 2022
Superliga for Voksne Special - På besøg hos Silkeborg IF og Viborg FF
Tuesday May 31, 2022
Tuesday May 31, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe**
Sidste år lavede Mediano 'Det store jyske topmøde' med direktører fra hele seks Superligaklubber samlet hos Larsen Kaffe i Viborg. I dag har vi lavet 'Det lille jyske topmøde' og været på besøg hos noget så usædvanlig som to oprykkere, der skal ud og spille europæisk fodbold for Danmark. Silkeborg vandt bronzemedaljer, mens Viborg FF fra 7. pladsen kvalificerede sig til kvalifikationskampe til Conference League.
Begge klubber bliver anerkendt for både resultaterne, men især også på måden, de opnår dem på.
Vi satte direktørerne, Morten Jensen fra Viborg FF og Kent Madsen fra Silkeborg, stævne til en samtale om fodboldstrategi, budgetter, talentudvikling og hvordan man slår døren ind til en fast plads i Superligaen på lidt længere bane.
Hør dem fortælle konkret om:
- Så meget bruger Viborg og Silkeborg på deres akademier.
- Så meget sælger de sponsorater for
- Så stort er deres sportslige budget - og hvordan de gerne udvider disse
- Hvad vil Kent Madsen sige, hvis Kent Nielsen kommer og siger, at han har fået et tilbud fra en klub, han meget gerne vil prøve?
- Hvorfor er Viborg lykkedes med at skifte træner nu to gange på halvandet år og stadig have succes?
- Og meget mere
--
Vært: Peter Brüchmann
Udsendelsen er optaget på Jysk Park.
--
Husk at abonnere på Mediano 2, hvis du godt kan lide Bossword og Superliga for Voksne, hvor der tales med Superligaens topfolk.
Tuesday May 31, 2022
Tuesday May 31, 2022
Troels bech er rykket ind her i Mediano 2 - husk at abonner på kanalen, hvis du finde indhold fra Troels Bech fremover.
Hany Mukhtar voksede som et toptalent i Hertha Berlin og spillede på de tyske U-landshold med forudsigelsen at spille Champions League i fremtiden.
Dette er fortællingen om Hanys alt andet end lige vej gennem CL-klubben Benfica, over efterfølgende udlån til først Salzburg og siden Brøndby. De fleste danskere vil nok kende til Mukhtars succesfulde tid i Danmark - men hvor mange kender til fodboldens jungle, der kan opsluge selv de største talenter?
Så hvad enten du er interesseret i fodboldbranchens mekanismer i almindelighed eller Hany Mukhtar i særdeleshed, så er dette en episode, du ikke vil undvære.
God fornøjelse.
Friday May 27, 2022
Bold & Bøger #40: Fritz Molnar, Mr. Brown og de andre mønsterbrydere
Friday May 27, 2022
Friday May 27, 2022
**Udsendelsen er bragt i samarbejde med Saxo.com**
Bold & Bøger er rykket ind her i Mediano 2 - husk at abonner på kanalen, hvis du finde indhold fra formatet fremover.
Den tidligere fodboldspiller og nuværende fodboldtræner Morten Bisgaard har kastet sig ud i et mastodont-projekt, hvor han fortæller om den taktiske udvikling i dansk fodbold gennem næsten 150 år.
Han fortæller historien i tre bøger, hvoraf den første netop er udkommet. I denne udgave af Bold & Bøger fortæller Morten Bisgaard om bogen Mønsterbrydere, som har været ti år undervejs.