Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Friday May 06, 2022
Audi Talk #7 - Historien om Brøndby med Simon Kratholm Ankjærgaard
Friday May 06, 2022
Friday May 06, 2022
**Audi Talks er produceret af Audi Danmark og lavet i samarbejde med Mediano Media**
Her tager historiker Simon Kratholm Ankjærgaard os med gennem Brøndbys historie og besøger nogle af de steder, der har haft størst betydning i skabelsen af en klub, der på mange måder har domineret Superligaen og dansk fodbold de seneste mange årtier.
Hør her historien om Brøndby - med passion, følelser, egne oplevelser og detaljer. Det er Simon Kratholm Ankjærgaard, der fortæller og tager lytterne - og vores chauffør Jakob Aagaard Mortensen - med gennem Brøndby Kommune og de centrale steder.
Simon har også produceret serien BrøndbyLyd Historie i syv afsnit om Brøndbys historie som en populær og anbefalelsesværdig podcast.
Hør i dette afsnit historierne om:
- Per Bjerregaard, der ikke blev godt modtaget i KB, fordi han talte randrusiansk, men mødte åbne arme i Brøndby
- Per Bjerregaard, der ansatte sin egen søn som direktør og i dag fortryder det
- Den aften i Horsens i 2018 - og om at græde ned i sin Brøndbykop
- Om fællesskabet fra en, der er inde i det
- Og meget mere.
Dette er femte udgave af Audi Talks, hvor en profil fra eller omkring fodboldens verden kommer med på tur i en Audi e-tron til en snak om byen, bolden og mennesket.
I de tidligere afsnit af serien har lytterne på Mediano kunnet møde Jonas Wind, AGFs træner, David Nielsen, AaBs direktør, Thomas Bælum, OBs ambassadør Thomas Helveg, landstræner Kasper Hjulmand og FCKs William Kvist.
Thursday May 05, 2022
Superliga for Voksne #47 - Hvornår har vi sidst haft et godt spillende mesterhold?
Thursday May 05, 2022
Thursday May 05, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe**
F.C. København og FC Midtjylland har ikke skrevet fodboldhistorie med niveauet i de indbyrdes topkampe i denne sæson. Derfor taler vi i denne udgave af Superliga for Voksne for en sjælden gangs skyld om kvalitet.
Hvad er kvalitet, når det handler om Superligaen?
- Er det underholdning i kampene?
- Er det danske klubbers internationale niveau?
- Er det at kunne udvikle spillere til landsholdet og transfermarkedets gode hylder?
- Eller noget helt fjerde.
Det diskuterer et panel bestående af:
- Fodboldtræner Jonathan Hartmann
- Direktør i Royal Arena Dan Hammer
- Branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund
Blandt andet tager vi også snakken om, hvornår Superligaen sidst har haft et godt spillende mesterhold. Om hvorvidt F.C. København og FC Midtjylland forsøger at spille og tænke som 'et stort hold' - og om det betyder noget. Er der en særlig forpligtelse for to klubber, der er så langt foran de andre på budgetter om at gøre andet end at forsøge at vinde kampene.
Vært er Peter Brüchmann
Friday Apr 29, 2022
Mediano Marketing #29 - Brøndby Special om merchandise og rekordomsætning
Friday Apr 29, 2022
Friday Apr 29, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Partnership - specialister i sponsorater og kommercielle samarbejder**
Her sætter vi fokus på merchandise og hvor stor en del, det er ved at blive i forretningen Brøndby - og fokus på, hvornår man som fan oplever, at man støtter og hvornår man er med til at betale den store regning.
I 2021 satte Brøndby IF rekord med en omsætning på 42,6 millioner på området merchandise. Det var en stor stigning, som er naturlig i et år med mesterskab, men der var andre initiativer - og dem kommer der flere af.
I denne udsendelse fortæller marketingchef Thomas Skov Petersen om Brøndbys arbejde med området, og så har vi inviteret to af dem, det hele handler om, klubbens fans, med for at belyse hvad merchandise betyder for dem. Hvor går grænsen for nye trøjer og gode faninitiativer? Og hvornår oplever man at være fan og hvornår at være kunde?
De to er Morten Lethan Albrechtsen og Martin Flink.
Hør i udsendelsen om:
- Aldrig Alene-trøjen
- Aldrig Alene-facaden på stadion, der var meget central i rekordomsætningen i 2021
- Hvordan merchandise udvikler sig i forhold til andre ben i forretningen. Hvordan merchandise udvikler sig internationalt.
- Balancen mellem at være fan og være kunde
- Hvor går grænserne for nye trøjer og forskellige trøjer?
- Om involvering, samskabelse med fangrupperingerne og meget andet.
Vært: Peter Brüchmann
Wednesday Apr 06, 2022
Bossword - DBU Special med direktør Jakob Jensen
Wednesday Apr 06, 2022
Wednesday Apr 06, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og vores businesspartner Audi**
Her kan du møde DBUs direktør siden 2020, Jakob Jensen, og høre om DBUs nye strategi, tankerne om at blive medejer af Parken og om at involvere sig i det nye stadion i Aarhus. Om rekordregnskab, medlemsfremgang, Nadia Nadim, Qatar, bedre trænere og danske puljespil. Kort sagt: Dansk fodbold anno 2022.
Vært: Peter Brüchmann
Monday Apr 04, 2022
Ledelse med Trolle #13: Landsholdshuset del 2/2
Monday Apr 04, 2022
Monday Apr 04, 2022
Det handler om at være generøst og ambitiøst siger landstræner for herrelandsholdet i fodbold Kasper Hjulmand.
I denne miniserie stiller vi derfor skarpt på landsholdets rolle for en nation, en sport og dem der indgår på holdet. Vi er nået til del to af to og vi tager udgangspunkt i rejsen mod en ny slutrund som det danske herrelandshold i fodbold er godt i gang med.
I løbet af udsendelsen kommer vi ind på:
Udtagelsesprocessen – kunsten at vælge de rigtigste og ikke nødvendigvis de bedste
Forløbet op mod en kvalifikation eller slutrunde
Hvor ligger ledelsesansvaret?
God fornøjelse.
Tuesday Mar 29, 2022
Bossword - SønderjyskE Special med Søren Davidsen & Jonas Lygaard
Tuesday Mar 29, 2022
Tuesday Mar 29, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og vores business-partner Audi**
SønderjyskE vil være den Superligaklub med den største lokale forankring. Og så vil man i øvrigt sælge spillere til mere end fem millioner euro, have spillere, hvor 80 procent kommer fra Sønderjylland og Schleswig og ‘vil øge livskvaliteten i Sønderjylland’.
Det er nogle af de konkrete mål i den nye strategi, der blev meldt ud den 10. marts. Og det taler vi om i denne udsendelse, hvor bestyrelsesformand Søren Davidsen og direktør Jonas Lygaard er på besøg i Medianos studier. Udsendelsen er en del af vores Bossword-forløb, hvor vi taler med Superligaens topfolk - og den udkommer i kanalen Mediano Magasinet - husk at abonnere. Lige om lidt skruer vi pænt op for denne kanal.
Den nye strategiplan er ganske konkret, har fået masser af roser og ses som en cirkel, der bliver sluttet, hvor SønderjyskE finder sig selv igen efter nærmest at være kørt i grøften under det nye ejerskab. Læs strategien beskrevet her:
https://soenderjyske.dk/fodbold/strategi/
Samtalen handler også om ejerskab, planerne under amerikanske Robert Platek og hvorvidt man var ved at miste sig selv, da SønderjyskE skulle være ‘data-dreven’ og Plateks to ‘gulddrenge’, Andrew Ramsey og Nishant Tella, blev sat til at tage alle beslutninger og gøre op med al den egenart, som SønderjyskE havde brugt 16 år på at bygge op. Det gik ikke voldsomt godt og har bragt SønderjyskE i en position, hvor man er storfavorit til at rykke ud af Superligaen, har måttet fyre en træner og lave mange ændringer.
Hør også om:
- Plan B, hvis man rykker ud af Superligaen, hvis der da er sådan en.
- Plan 2025/26 og målsætningen om igen at spille europæisk
- Om den sønderjyske forankring
- Om bedre baner, stærkere akademi og bedre sponsorarbejde
- Og meget mere.
Vært: Peter Brüchmann
Hør også udsendelsen i Medianos hovedkanal, hvor Sebastian Stanbury har besøgt Jyske Vestkysten og talt med Jonas Brønd Nielsen fra Jyske Vestkysten og Jens Krag Iversen fra Der Nordschleswiger, to journalister, der følger SønderjyskE tæt. De fortæller også om udviklingen fra Robert Plateks overtagelse af SønderjyskE til udformningen af den nye strategi.
Tuesday Mar 22, 2022
Ledelse med Trolle #12: Landsholdshuset del 1/2
Tuesday Mar 22, 2022
Tuesday Mar 22, 2022
De fleste af os husker følelsen af begejstring og optimisme fra herrelandsholdet i fodbolds flotte præstationer til EM i sommers. Mange af os samledes på gadehjørne, foran barer eller i stuerne for at følge med. Især for at samles, være fælles om at holde med landets hold. Det er netop en af de ting landshold kan, ikke kun fodboldlandshold, men alle landshold. På den måde er landshold unikke fordi de ikke stiller sig som rivaler til andre, som man ser fra klubhold, men man samles i støtte til sit eget hold.
I denne miniserie stiller vi derfor skarpt på landsholdets rolle for en nation, en sport og dem der indgår på holdet. Vi starter med at stille os selv det umiddelbart banale spørgsmål: Hvorfor har vi et landshold?
I løbet af samtalen kommer vi ind på hvordan landholdet sportspolitisk er et billede udadtil for nationen, kan samle en nation og hvordan man skaber et sundt landshold.
Dette er første afsnit af to i en miniserie om landshold. I næste udsendelse, der udkommer om en uge går vi i dybden med hvordan man skaber et landshold.
Wednesday Feb 16, 2022
Bossword - OB Special med fodbolddirektør Bjørn Wesstrøm
Wednesday Feb 16, 2022
Wednesday Feb 16, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og Audi**
Hvor skal OB hen? Og hvor hurtigt?
Her kan du høre OBs nye fodbolddirektør Bjørn Wesstrøm fortælle om de forandringer, der kommer til at møde OB og klubbens organisation. Om, hvad man kan forvente af holdets og akademiets udvikling. Det er en ganske konkret programerklæring, der også rummer nogle visioner, man ikke normalt hører fra en fodbolddirektør eller sportschef.
Hør blandt andet om:
- Hvor meget skal akademiet fylde?
- Hvad skal kendetegne OBs spil?
- Hvad skal nye og flere transferindtægter bruges til?
- Hvordan kan OB arbejde med sin identitet?
- Hvor meget betyder en figur som Lars Høgh i OBs historie, og hvordan har Bjørn Wesstrøm allerede fornemmet dette.
- Og meget andet
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her:
https://www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis
Saturday Feb 12, 2022
Bossword - AaB Special med Thomas Bælum live fra Studenterhuset i Aalborg
Saturday Feb 12, 2022
Saturday Feb 12, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og vores businesspartner Audi**
Her kan du høre en optagelse med AaBs direktør Thomas Bælum fra scenen i Studenterhuset i Aalborg, hvor AaBs fans havde arrangeret festivalen ‘Rød’. Mediano var inviteret med til at tale med AaBs direktør. Det kom der denne samtale ud af.
Hør blandt andet om:
- Trænerjagt og nødplan
- Hardball fra AaB
- At budgettere med transferindtægter
- Nordkraften
- Sportslige budgetter, sponsorudvikling
- Drømmen om 10.000 tilskuere i snit og stadionplaner
- Ejerskab
- Og meget mere.
Thursday Jan 20, 2022
Mediano Marketing #29 - på besøg hos Casper Stylsvig i Casa Milan
Thursday Jan 20, 2022
Thursday Jan 20, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Partnership - specialister i sponsorater og kommercielle partnerskaber**
For godt et år siden var han med på en onlineforbindelse, men denne gang blev Mediano inviteret indenfor på Casa Milan til en snak med danske Casper Stylsvig, der siden marts 2019 har siddet på posten som Chief Revenue Officer i den italienske storklub, AC Milan.
Hør Stylsvigs samtale med Kenneth Hansen, der inkluderer det nye stadionprojekt, de nyeste trend i branchen og betydningen af et komme tilbage i fodboldens fineste selskab, Champions League.
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her: bit.ly/3zvTHuz