Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Tuesday Mar 16, 2021
Projekt Vinderkultur (ekstra): Samtale med forfatteren Niels Overgaard
Tuesday Mar 16, 2021
Tuesday Mar 16, 2021
**Projekt vinderkultur er sponsoreret af SYSTEMATIC**
Bogen ”Det hele handler ikke om dig” er en af tidens helt store bestsellere. Midt i en travl og hektisk hverdag har den ramt noget i tidsånden.
Overgaard griber tilbage til den stoiske filosofi fra Seneca og Marcus Aurelius i en række praktisk anvendelige principper for det moderne menneske.
Undervejs afslører han også sin passion for fodbold. ”Undervejs får vi også vendt Søren Lerby-princippet”.
Det her er en samtale om en af tidens vigtige bøger.
Gæst: Niels Overgaard
Vært: Thomas Ladegaard
Thursday Mar 11, 2021
Mediano Marketing #21 - AGF Special om bæredygtighed med Anne Jensen
Thursday Mar 11, 2021
Thursday Mar 11, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Partnership - specialister i sponsorater og partnerskaber**
Her kan du møde Superligaens første bæredygtighedschef. AGF er gået forrest og ansatte i 2020 Anne Jensen, der kom med erfaring fra festivalernes arbejde med strategi og bæredygtighed og havde arbejdet med Tinderbox og Northside.
I denne episode fortæller hun, hvad fodbold og bæredygtighed har med hinanden at gøre eller måske netop, hvorfor, at fodbold og bæredygtighed skal blandes sammen.
AGF har som den første danske fodboldklub lavet en vision for bæredygtighed og satser på at gå forrest på et område, der optager flere og flere.
Det handler om meget mere end socialt ansvar i byen og normal CSR-tænkning, men om klima og bæredygtighed.
Hør om:
- Er bæredygtighed forretning eller et godt hjerte?
- Hvor kom ideen til og behovet for at sætte fokus på bæredygtighed fra?
- Hvordan aktiverer man partnere som Hummel og Salling Group i arbejdet?
- Hvor går grænserne for miljø-hensyn
- Og hvad har festivaler og fodbold til fælles
Vært: Peter Brüchmann
Læs mere om vores partner på denne serie på https://www.partnership.dk/
Tuesday Mar 09, 2021
Ledelse med Trolle #5: Sportens største ledere
Tuesday Mar 09, 2021
Tuesday Mar 09, 2021
Er Jürgen Klopp den største sportsleder i historien?
I dette afsnit af 'Ledelse med Trolle' forsøger vi at beskrive den ultimative sportsleder. Med inspiration fra blandt andre den amerikanske fodboldcoach Vince Lombardis næstekærlighed, John Woodens pyramid of succes og Bill Walshs perfektion forsøger vi at finde ind til kernen af, hvad der udgør verdens bedste træner.
Selvom Jürgen Klopp og Liverpool ikke har den bedste tid lige nu, er Klopps lederskabsevner svære at overse. Vi vurderer ham ud fra de kendetegn, der er ved nogle af de største sportsledere igennem tiden, og finder ud af hvor langt han er fra at være den perfekte sportsleder. På papiret i hvert fald.
Vært: Anton Vergod Knudsen
Medvirkende: Mikael Trolle
Tuesday Mar 02, 2021
Projekt Vinderkultur #3: Time-out og den forløsende pause
Tuesday Mar 02, 2021
Tuesday Mar 02, 2021
I serien ”Projekt Vinderkultur” følger vi et ph.d. projekt fra Aarhus Universitet, som Kasper Pape Helligsøe er i fuld gang med. I projektet undersøger han kulturen i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg og den danske softwarevirksomhed Systematic.
I dette tredje afsnit kan du møde Peter Bredsdorff-Larsen fra håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg og Helle Iversen fra Mindful at Work. Peter er vant til at bruge pausen og time-out’en som en integreret del af sin ledelsespraksis. Helle arbejder bl.a. med mindfulness for Systematic. Med os er også Kasper Pape Helligsøe, og undervejs hører vi også fra forfatter Niels Overgaard.
Når tempoet er højt, og presset stiger i en arbejdssituation, kan det være en god idé at stoppe op og bruge et øjeblik på at overveje, om man angriber situationen på den bedst tænkelige måde.
En pause og en time-out kan være aldeles velgørende. Men hvordan gør man det? Hvilke muligheder har time-out’en i vores arbejdsliv? Og hvorfor har vi egentlig brug for en pause?
Medvirkende: Helle Iversen, Peter Bredsdorff-Larsen og Kasper Pepe Helligsøe. MED ER OGSÅ Niels Overgaard
Vært: Thomas Ladegaard
Friday Feb 26, 2021
Bossword Special med Troels Bech - En samtale med Johan Bülow
Friday Feb 26, 2021
Friday Feb 26, 2021
**Bossword Special med Troels Bech er skabt i samarbejde med Smart Academy**
Johan Bülow om ledelse og iværksætter
I denne episode kan du høre iværksætter og erhvervsmanden Johan Bülow berette om:
- Hvilke kræfter gavner en iværksætter
- Hvordan vægter Johan visioner overfor simpelthen at kaste sig ud i det
- Overvejelser om, hvornår man tager investorer ind
- Tanker om at tilknytte bestyrelse eller advisory board
Og hør også Årets Leder fra 2014 fortælle om:
- Betydningen af at ansætte unge i en iværksætterkultur
- Hvordan spotter han et talent
- Indsatsen for at sikre work-life balancen, når iværksætteriet er dit "barn"
- Overvejelser om at fyre sig selv
Monday Feb 22, 2021
Bossword Special med Troels Bech - En samtale med David Heinemeier Hansson
Monday Feb 22, 2021
Monday Feb 22, 2021
**Bossword Special med Troels Bech er skabt i samarbejde med Smart Academy**
I denne episode kan du høre programmøren, forretningsmanden, forfatteren og racerkøreren David Heinemeier Hansson fortælle om de fordele, han har oplevet ved et "remote set up"
- Forøgede muligheder i rekruttering
- Besparelser i både husleje og pendling
- Større effektivitet og dermed mulighed for kortere arbejdsdag
- Større fleksibilitet
Manden bag IT værktøjskassen Ruby on Rails og projektstyringsværktøjet Basecamp blev kåret som "Årets hacker" i 2005, siden bestsellerforfatter til bl.a. "Remote - office not required" - og som professionel racerkører vandt han Le Mans i 2014, uddyber endvidere:
- Sørg for som hjemmearbejdende at have tidsmæssige overlaps med dine kolleger - også på tværs af tidszoner
- Organiser social kontakt med kolleger -
- Samarbejd primært skriftligt
- Og reflekter over historiens største eksperiment i fjernarbejde: coronaerfaringerne
Sunday Feb 14, 2021
Kalejdoskopet #12 - Politiperspektivet
Sunday Feb 14, 2021
Sunday Feb 14, 2021
**Denne udsendelse er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Danskernes foretrukne bank for 12. år i træk**
Her er 12. og foreløbigt sidste udgave af Medianos antropologiske format, Kalejdoskopet. Her med fokus på politiets arbejde med afviklingen af fodboldkampe.
Rigspolitiets dialogbaserede tilgang til fodboldkampe, kører nu på 8. år, og kampene er blevet fredeligere, selvom der stadig er modsætninger og spændinger mellem betjente og fans. Fans brokker sig tit højlydt, mens politiet som oftest forholder sig tavst. Medianos hus-antropolog har derfor forsøgt at se verden iført blå uniform, gul dialogvest og stor, hvid hat. Kom med ind i politets verden når Peter Dahl og Morten fra Vinther fra Købenahvns Politi, sammen med Morten Christensen, Peter Redder og Peter Arndt fra Nordjyllands Politi, fortæller om fodboldkampe i Danmark fra politiets perspektiv.
Vi kigger nærmere på:
- Hvordan politiet arbejder med afviklingen af en fodboldkamp
- Hvad der sker når dialog ikke er nok
- Hvilke værktøjer politiet ellers har i værktøjskassen, og hvilke overvejelser de har, inden de bruger dem
Medvirkende: Peter Dahl, Morten Vinther, Morten Christensen, Peter Redder og Peter Arndt
Vært: Lasse Yde Hegnet
Thursday Feb 11, 2021
Bossword Special med Troels Bech - En samtale med Stephanie Lose
Thursday Feb 11, 2021
Thursday Feb 11, 2021
**Bossword Special med Troels Bech er skabt i samarbejde med Smart Academy**
Lær mere om Kriseledelse.
I denne episode kan du høre toppolitiker Stephanie Lose berette om:
- At inddæmme krisen
- At sætte sig grundigt ind i alle de kriseramte processer
- At rykke tæt sammen
- At give ro til alle implicerede
Og hør den nyvalgte næstformand i Venstre uddybe værdien af kommunikation under krise:
- Spørg nysgerrigt ind til alle niveauer af virksomheden med respekt for de forskellige ledelseslag
- Hold rummet for dem, der har konkrete løsninger
- Kommuniker ærligt og tydeligt både internt og eksternt
- Kun når du har tilstrækkelig viden, kan du give en troværdig plan for at komme ud af krisen
Wednesday Feb 10, 2021
Mediano Marketing #20 - Om F.C. København, Unibet, Carlsberg og betting-industrien
Wednesday Feb 10, 2021
Wednesday Feb 10, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Partnership og BookBeat **
Carlsberg står til sommer for første gang i 20 år ikke på brystet af F.C. Københavns trøjer. Det gør Unibet. Og dermed er der skiftedag i det hovedsponsorat, der har været regnet som Danmarks største sponsorat. Det kigger vi på i denne udsendelse.
“Så er det slut med at købe trøjer. Føj. Jeg hader betting-selskaber og alt hvad de står for. Det er sgu heldigt, at jeg elsker København så højt for ellers havde de fået fingeren.”
Sådan skrev FCK-fan Kristian Hertz, da han havde hørt nyheden om, at Unibet var ny hovedsponsor i F.C. København. Reaktionerne var stærke, men også delte, da FCK tirsdag kunne fortælle, at Carlsberg fra denne sommer ikke længere er på brystet af FCKs trøjer og bliver erstattet af bettingvirksomheden Unibet.
Senere blødte han lidt op, men holdt fast i, at han ikke ville købe en betting-trøje med FCK-logo på. I denne udsendelse er han i studiet sammen med sportsøkonom Kenneth Cortsen, ph.d. fra Aarhus Universitet og medstifter af sportsmanagement-uddannelsen ved UCN og branding-direktør fra Arbejdernes Landsbank Peter Froulund for at tale om Danmarks største sponsorat og hvad der sker, når spilleindustrien fylder mere og mere i sportens verden.
Hør blandt andet om:
- Hvorfor taler man i England om, at fodboldklubberne vil miste en milliard, hvis det forbydes at annoncere for betting - og spiller FCK en rolle i den danske udgave af den ligning?
- Hvorfor har hverken Christiansborg, medierne eller fodboldklubberne interesse i at regulere bettingområdet?
- Er der et skisma mellem de stadig mere bevidste og kritiske fodboldfans på den ene side og storklubber, der roser forholdene i Qatar, er sponsoreret eller ejet af selskaber i Mellemøsten og for en dels vedkommende har store bettingaftaler på den anden side?
- Har F.C. København fået ry for at være tonedøv efter en kontroversiel sag med Unibet, spilleautomater og ‘Loyalty is forever’, sagen om træningslejr i Dubai og nu partnerskabet med et bettingselskab?
- Er F.C. København stadig kronjuvelen den danske sponsorat-butik? Og er det bare godt sponsorarbejde at lande det, man kalder tre hovedsponsorater, mens Brøndby skal have hjælp fra Booztlet til en lille bro frem til sommeren?
- Og meget mere.
Vært: Peter Brüchmann
Saturday Jan 30, 2021
Ledelse med Trolle #4: Motivationsklaviaturet
Saturday Jan 30, 2021
Saturday Jan 30, 2021
I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” spiller vi på motivationsklaviaturet og prøver at komme med en forklaring på et af de mest grundlæggende spørgsmål om den menneskelige psyke: Hvorfor gør vi noget fremfor ingenting? Vi kan afsløre, at det har meget med bestræbelsen om at blive elskværdig at gøre.
I udsendelsen kommer vi ind på:
Hvad du som leder, lærer, forældre eller bare menneske kan gøre for at motivere andre.
At tre grundlæggende psykologiske behov (autonomi, kompetence og tilhør) er de drivende elementer bag motivation.
At motivation ikke er en mængde man kan have meget eller lidt af, men varierer i typer af motivation.
Vi tager afsæt i motivationsteoriens svar på Ronaldo og Messi. Hvad de to spillere har i trofæer har forskerne bag ‘self-determination theory’ eller selvbestemmelsesteorien i titler.
Richard Ryan er Professor ved Institute for Positive Psychology & Education ved Australian Catholic University og Professor Emeritus i psykologi ved University of Rochester. Edward Deci er Professor i Psykologi og Gowen Professor i Humaniora ved University of Rochester samt direktør for dets ‘Human Motivation Program’.
Ud fra self-determination theory viser Mikael Trolle motivationens forskellige ansigter. Hvorfor det kan motivere at blive belønnet? Og hvorfor meningen opstår, når det ikke handler om at blive belønnet, men anerkendt eller elsket.