Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Sunday Jan 24, 2021
Kalejdoskopet #12 - Resiliens Begrebet
Sunday Jan 24, 2021
Sunday Jan 24, 2021
Her er 12. udgave af Medianos antropologiske format, Kalejdoskopet. Denne udsendelse har fokus på fodboldspillernes mentale helbred og begrebet ”resiliens” eller modstandskraft.
Modstandskraft anses som noget en person har eller ikke har, og det giver en farlig, og forfejlet måde at tale og vurdere fodboldspillere på, mener psykologstuderende og fodboldtræner, Frederik Iversen Psyllos. I denne udsendelse fortæller han om det forældede resiliens-begreb og kommer med et bud på hvad der kan erstatte det, og hvad der bør være ledestjernerne i arbejdet med en fodboldspillers mentale karriere.
Vi kigger nærmere på:
- Resiliensbegrebet og hvad det betyder
- Hvorfor resiliensbegrebets udgangspunkt, giver forkert vejledning af fodboldspillere
- Hvad der bør være ledestjernerne for arbejdet med fodboldspilleres mentale helbred, og karrieremålsætninger
Medvirkende: Frederik Iversen Psyllos
Vært: Lasse Yde Hegnet.
Wednesday Jan 13, 2021
Mediano Marketing #19 - med Casper Stylsvig, AC Milan
Wednesday Jan 13, 2021
Wednesday Jan 13, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Partnership**
Hvad er hemmeligheden bag en god handel i fodboldens verden? Gør samme mekanismer sig gældende ved forhandlingsbordet som i andre brancher? Og hvor stor indflydelse har kommercielle aftaler på det sportslige budget?
Det, og meget mere, kan du høre mere om i denne udsendelse. Her møder du Danmarks måske flotteste fodbold-CV, med klubber som Fulham, FC Barcelona, Manchester United og nu AC Milan som arbejdsgivere.
Casper Stylsvig fortæller ydermere om sin opvækst, oprindelige interesse for fodbold og vejen ind i den unikke verden, der blandt andet krævede et ophold i Usbekistan som tyggegummisælger.
Vært: Kenneth Hansen
Monday Jan 04, 2021
Bossword Special med Troels Bech - En samtale med Mads Nipper
Monday Jan 04, 2021
Monday Jan 04, 2021
**Bossword Special med Troels Bech er skabt i samarbejde med Smart Academy**
Lær mere om Ledelse i ny Stilling.
I denne 5. episode kan du høre topleder og Administrerende direktør for Grundfos, Mads Nipper berette om:
- at ødelægge så lidt som muligt og ikke lade sig passificere
- at fylde lederskabet ud med bevidsthed om egen uvidenhed
- forretningsoverdragelse
- det angstfremkaldende og samtidigt forfriskende ved at træde ind i ny arena.
Og hør Mads Nippers tanker om at lede en virksomhed ind i en dynamisk fremtid:
- tag udgangspunkt i virksomhedens formål før ydelser og kunder
- vær nysgerrig og reflekterende
- drop rollen som ekspert, men stil spørgsmål
- vær bevidst om lederskabets primære opgave: at skabe energi i virksomheden
Lyt også til andre episoder i serien på
http://smartacademy.dk/
Monday Dec 28, 2020
Bossword Special med Troels Bech - En samtale med Søren Østergaard
Monday Dec 28, 2020
Monday Dec 28, 2020
**Bossword Special med Troels Bech er skabt i samarbejde med Smart Academy**
Lær mere om Ungdoms ledelse.
I denne episode kan du ungdomsforsker Søren Østergaard berette om:
- forskelle på "aldersunge" og "livsunge"
- hvad karakteriserer tidens ungdom?
- lær deres præstationskultur at kende
- nok er de individualister men med behov for robuste fællesskaber
Og hør Søren Østergaards råd til alle, der leder unge:
- vær motivator og tourguide
- vær nysgerrig og reflekterende
- drop rollen som ekspert, men stil spørgsmål
- pas på med høflighed som form
Saturday Dec 26, 2020
Saturday Dec 26, 2020
**Kanalen Mediano Magasinet er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Her er årets sidste udgave af Medianos antropologiske format, Kalejdoskopet. Denne udsendelse handler om dansk fodbolds idéhistorie og undersøger, om der er en særlig dansk måde at spille fodbold på.
Vi kigger nærmere på:
- Hvad er det med Ajax og Danmark?
- Er Danmark virkelig ’Nordens Latinere’?
- Har vi kørt den danske fodbolddebat i modsætningernes grøft ved at tale stil vs. pragmatisme
Medvirkende: Kasper Hjulmand, Morten Olsen og Joakim Jakobsen
Vært: Lasse Yde Hegnet.
Friday Dec 25, 2020
Friday Dec 25, 2020
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank og Dreams & Details Academy**
I denne special-udgave af Hammer & Brüchmann prøver de to bagmænd rollen som reklamebureau for Superligaens 12 klubber, der bliver gennemgået en for en.
Opgaven har været: Find den kerne, måske endda de ord eller det slogan, der hjælper klubberne bedst på vej mod ny og større succes. Ud fra det, vi kan se i dag ved udgangen af 2020.
Klubberne bliver behandlet som kunder for reklamebureauet, der forsøger at levere det bedste afsæt for en kampagne, en vej for klubben og en kommunikation.
For god ordens skyld: Det er lavet med et glimt i øjet.
Her finder du de enkelte klubber:
- AaB (00:02:50)
- AGF (00:09:50)
- AC Horsens (00:19:45)
- Brøndby (00:23:00)
- F.C. København (00:33:00)
- FC Midtjylland (00:49:00)
- FC Nordsjælland (00:58:15)
- Lyngby (01:09:00)
- OB (01:14:15)
- Randers (01:22:00)
- SønderjyskE (01:29:50)
- Vejle (01:37:30)
Deltagere: Dan Hammer og Peter Brüchmann
Saturday Dec 19, 2020
Ledelse med Trolle #3: Fra Whiplash til Moculesco - om at prøve virtuos ledelse
Saturday Dec 19, 2020
Saturday Dec 19, 2020
** Denne podcast er sponseret af vores kanalpartner på Mediano Magasinet Arbejdernes Landsbank **
Her kommer et sandhedsvidne, der intimt, velformuleret og velreflekteret åbner sin relation, med den virtuose træner Stelian Moculesco, op. Vi skal forsøge at forstå relationen mellem spiller og leder i det virtuose ledelsesrum. En relation hvor spilleren kan gå fra at være et offer for brutal adfærd, til at være verdens største talent i løbet af to uger.
Er det holdbart? Er der en grænse og hvor går den? Hvad etikken i det her? Der er ikke tale om en forsvarstale, men et nuanceret indblik i en afkrog af ledelsesspektret. Hvor grænsen præcis går, og om det har ret på jord, opfordrer vi dig, lytteren, til at tage stilling til.
I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” får vi et sjældent indblik i det brutale virtuose ledelsesrum. Peter Trolle Bonnesen, Mikael Trolles søn, er tidligere professionel volleyballspiller og han fortæller historien om sit møde med den rumænske træner Stelian Moculesco.
Bonnesen har spillet over 100 kampe for det danske A-landshold i volleyball og har vundet det danske mesterskab tre gange med Gentofte Volley. Dagens historie handler dog om hans tid i den sydtyske klub VfB Friedrichshafen Volleyball, hvor han som 19-årig for første gang mødte Stelian Moculesco.
Moculesco har været træner for Friedrichshafen i 20 år, siden 1997. Som træner har han vundet 22 tyske mesterskaber, 26 tyske pokalturneringer og Champions League en gang.
Friday Dec 18, 2020
Bold & Bøger #23: Hvilke fodboldbøger kan få en voksen mand til at græde?
Friday Dec 18, 2020
Friday Dec 18, 2020
*Bragt i samarbejde med BookBeat og Arbejdernes Landsbank*
December er en god måned at læse bøger i. Derfor er Bold & Bøger klar med en ny udgave af podcasten om fodboldbøger. Denne gang har værterne Martin Davidsen og Sebastian Stanbury besøg af deres ven og kollega Kian Fonoudi, der fortæller om sin passion for fodboldbøger og giver indblik i nogle forrygende eksempler på god fodboldlitteratur.
Friday Dec 11, 2020
Ledelse med Trolle #2: Virtuos Ledelse
Friday Dec 11, 2020
Friday Dec 11, 2020
Ledelse med Trolle: Det virtuose er kendetegnet ved noget som er "big change".
Noget der er banebrydende for den kontekst, der ledes i. For at forklare det kommer Trolle både forbi ballet på det kongelige teater, Chicago Bulls og jagten om sydpolen.
I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” folder tidligere træner for volleyballlandsholdet og Holte IF, nuværende medstifter og direktør hos Dreams & Details academy, Mikael Trolle, det virtuose lederskab ud.
Når man skal bedrive virtuos ledelse foregår det i et helt andet ledelsesrum end alt andet ledelse. Det kan være et brutalt sted at befinde sig, hvor konflikt er grundsten i udviklingen af teamet. Det er derfor afgørende, at lederen sikrer sig, at det er de rigtige mennesker, der kommer med derind.
Den virtuose præstation har en snært af noget uforklarligt over sig og det er derfor vanskeligt at lægge en plan for, hvordan den skabes. Et skridt på vejen er at forstå, at gruppedynamikken i det ledelsesrum ikke er centreret om et os, men om den rigtige positionering af en række jeg’er.
Hvis du har kommentarer til dette kapitel af 'Ledelse med Trolle' vil vi blive taknemmelige for at
modtage dem.
God fornøjelse.
Friday Dec 11, 2020
Ledelse med Trolle #1: Momentums vindue
Friday Dec 11, 2020
Friday Dec 11, 2020
Ledelse med Trolle: Vinduet ind til momentum åbnes af musik og god dømmekraft. Det handler om visdommen til at spille klassisk musik, når dirigenten kræver det og jazz, når modstanderen mindst venter det.
I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” åbner tidligere træner for volleyballlandsholdet og Holte IF, nuværende medstifter og CEO hos Dreams & Details academy, Mikael Trolle, vinduet til begrebet
‘momentum’. Det gør han ved at fortælle om partiture til klassisk musik, jazz og meningen med livet.
Hvis du undrer dig over, hvad momentum har at gøre med ledelse, så ligger det i analysen af spillet og spillerne og hvordan det kan lede til at skabe volleyballspillere fremfor spillere, der kan spille volleyball.
Vi forstår sport som både stringent spillet efter partituret eller taktikken og som jazzsoloer, der intuitivt udvikler sig ud fra begivenhedernes forløb.
Momentum kan altså tage mange ansigter. Alt i spektret mellem solo- og partiturspil kan åbne vinduet op for at opnå og fastholde momentum i kampen.
Spillernes evne til at åbne vinduet til momentum ligger gemt i deres dømmekraft. Dømmekraften består grundlæggende af den viden vi har, vores intuition og overblik over den viden, vi ikke har.
Trolle giver et indgående indblik i, hvordan han selv udviklede sin intuition, og hvordan man som leder skaber volleyballspillere fremfor spillere, der spiller volleyball.
Hvis du har kommentarer til dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” vil vi blive taknemmelige for at modtage dem.
God fornøjelse.