Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Sunday Sep 15, 2019
Mediano Legends – Diego Maradona
Sunday Sep 15, 2019
Sunday Sep 15, 2019
**Udsendelsen er sponsoreret af sortesokker.dk**
Vi blev spurgt her på Mediano, hvorfor vi egentlig ikke har portrætteret Diego Maradona, når vi laver vores Legends-udsendelser. Og svaret er nok, hvis vi skal være helt ærlige, ærefrygt. For hvordan laver man et portræt af en fodboldgud? Diego Maradona er måske den største legende af dem alle, så hvordan griber man dét an? Vi har gjort vores bedste, så her får I portrættet af Diego Maradona. Vært Adam Møller Gomaa har besøg af Morten Glinvad, som i sit journalistiske virke mødte den ældre udgave af Maradona og Klaus Berggreen, som har spillet overfor – og næsten sammen med - Diego Maradona, da de begge spillede i Italien i 80’erne. De to herrer er med til at gøre os klogere på, hvem Maradona er – og ikke mindst var engang. Og på hvor Diego ender og Maradona begynder.
Wednesday Sep 04, 2019
Bold & Bøger Special om Fodboldenglen
Wednesday Sep 04, 2019
Wednesday Sep 04, 2019
Sebastian Stanbury og Martin Davidsen har i anledning af 40-året for romanen Fodboldenglen for første gang optaget Bold & Bøger live.
Det skete meget passende på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør. Hvis du ikke selv var til stede, kan du her lytte med på Stanbury og Davidsens ord om den ikoniske fodboldbog af Hans-Jørgen Nielsen fra 1979.
Monday Aug 26, 2019
Bold & Bøger #6 2019: Jorden rundt med fodboldbøger
Monday Aug 26, 2019
Monday Aug 26, 2019
Her taler Sebastian Stanbury og Martin Davidsen om syv fodboldbøger, der fortæller dybdegående om konkrete geografiske områder. For hvilke bøger fortæller egentlig bedst om fodboldkulturen i store nationer som Argentina, Brasilien, Spanien og Tyskland? Det er hovedtemaet i månedens udgave af Bold & Bøger, hvor fodboldnationerne Holland og Italien også bliver vendt sammen med det afrikanske kontinent.
Wednesday Aug 21, 2019
Hammer & Brüchmann #12
Wednesday Aug 21, 2019
Wednesday Aug 21, 2019
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank**
Her er 12. udgave af udsendelsen Hammer & Brüchmann, hvor vi i denne udgave samler op på dansk fodbold efter sommerferien og deler udsendelsen op i flere underpunkter:
- Siden sidst
- Danske hold i Europa
- Udviklingen i FC Midtjylland
- Og så et dybt kig på en analyse fra Idrættens Analyseinstitut på baggrund af 17 års regnskaber
Vi kigger på de europæiske præstationer for de danske hold, og hvor det efterlader dem (med forbehold for, at F.C. København stadig prøver at kvalificere sig til Europa League - udsendelsen er optaget onsdag d. 21.8.). Er FC Midtjylland efterladt i et ingenmands-land uden at kunne nå Europa og uden at være helt forankret i sin egen historik med mange egenudviklede spillere?
Udsendelsen forholder sig også til trænerskiftet i Midtjylland og håndteringen af Jakob Poulsens situation.
Idrættens Analyseinstitut laver hvert år grundige analyser af Superligaens økonomi. Den seneste kan ses her: https://bit.ly/2NoukVA
Wednesday Jul 24, 2019
Mediano Doc: Calciopoli - skandalen som smadrede Serie A
Wednesday Jul 24, 2019
Wednesday Jul 24, 2019
**Mediano Magasinet er kanalen for det mest eksklusive Mediano-indhold. Kanalen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Det her er en udsendelse om den fodboldskandale, der ramte italiensk fodbold i 2006, som fik navnet Calciopoli, og som fik konsekvenser for mange store klubber. Det er en beretning, som giver os et indblik i, hvordan pression, korruption og lyssky aftaler kan være med til at gøre det smukke spil knapt så smukt.
Målet er ikke at skyde efter bestemte klubber, eller at dømme eller at frikende nogen. Her får du historien – og så kan du selv tage stilling til skurke og helte, skyldige og uskyldige undervejs.
De medvirkende i udsendelsen er Espen Uldal, som er skribent på Euroman, Jonas Neiveldt, som er cand.mag i italiensk historie, Bertil Nilsson, som er vært på podcasten Sempre Calcio, og Per Krøldrup, som er tidligere professionel fodboldspiller og spillede i Italien, da Calciopoli rullede.
Tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa
Sunday Jul 21, 2019
Bold & Bøger #5 2019: Den tykke bog om den tynde luft
Sunday Jul 21, 2019
Sunday Jul 21, 2019
Siden den første udgave af Bold & Bøger blev lavet i foråret 2016, har særligt én bog fyldt uforholdsmæssigt meget i de programmer, der først udkom som selvstændig podcast og siden begyndelsen af 2019 hos Mediano.
Den fulde titel er ’Tynd Luft – Danmark ved VM i Mexico 1986’ og handler om firserlandsholdets storhed og fald dengang, hvor Danmark kunne være blevet verdensmester.
Gennem hele ’Bold & Bøgers’ levetid er ’Tynd Luft’ blevet fremhævet som den ultimative bog om dansk fodbold, og det bedste stykke fodboldlitteratur, der er blevet skrevet på dansk.
Bogen er udgivet i 2008, fylder 456 ordmættede sider og er skrevet af journalisten Joakim Jakobsen, der nu besøger Medianos studier på Nattergalevej i København til en samtale med Stanbury og Davidsen om bogen, om firserlandsholdet og om fodboldlitteratur i almindelighed.
Undervejs runder de tre journalister flere forskellige emner:
- Hvorfor prægede sommeren 1986 en hel generation af danskere?
- Hvordan var Joakim Jakobsens møder med ikonerne fra firserlandsholdet?
- Hvorfor blev Danmark alligevel ikke verdensmester i ’86?
- Hvor meget betyder ’Jesper Olsen’-øjeblikket for historien om firserlandsholdet?
- Hvem er egentlig to mest fotogene landsholdsspillere i historien?
- Og hvorfor bliver Joakim Jakobsen aldrig færdig med at tale om VM i 1986?
Joakim Jakobsen er født i 1963 og arbejder som journalist på Weekendavisen, hvor han blandt andet skriver om sport og fodbold – senest under VM i Rusland i 2018.
Han har udgivet flere bøger om sport, og i denne udsendelse taler han også om fascinationen af fodbold og kunsten at beskrive sporten på en medrivende, fængende og anderledes måde.
Udsendelsen er den femte i rækken af episoder, siden Bold og Bøger flyttede ind på Mediano i begyndelsen af 2019.
Wednesday Jul 17, 2019
Superligaens Største Øjeblikke - AGF og Brøndbys titelopgør i 1996 (2/2)
Wednesday Jul 17, 2019
Wednesday Jul 17, 2019
**Denne podcast er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Dette er andet afsnit i historien om titelopgøret mellem AGF og Brøndby i 95/96-sæsonen. For at få den fulde historie vil vi anbefale dig at høre første del, før du sætte denne del i ørerne.
I 1995/96 forløste det hårde arbejde sig omsider for begge klubber. Faktisk i en sådan grad at sæsonen hurtigt udviklede sig til et ‘two-horse race’. Fælles for begge klubber gjaldt, at det handlede om at vise - for sig selv, for omverdenen og ikke mindst for fansene - at de endelig var tilbage, og hvordan slår man det bedre fast end ved at løfte trofæet til sidst?
Der er folk, der mener, at anden halvleg mellem AGF og Brøndby 12 maj 1996 er den bedste halvleg, der nogensinde er spillet i Superligaens historie. Om det er sandt, skal stå usagt herfra. Men sikkert og vidst er det, at kampen er blevet ikonisk, og at selve sæsonen var en hæsblæsende affære, der på sin vis kom til at definere begge klubber i tiden efter. Brøndby vandt tre mesterskaber på stribe, mens AGF ikke siden har været så tæt på, som de var det år.
Historien bliver fortalt af begge klubbers daværende trænere, Ebbe Skovdahl og Peter Rudbæk. Af begge klubbers prominente - og målscorende - målmænd, Mogens Krogh og Lars Windfeld. Og to, på daværende tidspunkt, store talenter, der gjorde sit indtog og var med til at definere og opleve generationsskiftet og den nye opblomstringstid i hver sin klub, Per Nielsen og Lennart Bak.
Journalisterne bag udsendelsen er Lasse Klinke og Anders Ryehauge.
Thursday Jul 11, 2019
Superligaens Største Øjeblikke - AGF og Brøndbys titelopgør i 1996 (1/2)
Thursday Jul 11, 2019
Thursday Jul 11, 2019
**Denne podcast er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Et øjeblik bliver først et stort øjeblik, hvis det hæver sig fra det kuriøse og enten forløser eller forandrer den større historie bag.
Netop dét blev tilfældet i 1996, hvor Mogens Krogh fik to hovedstødschancer i AGF's felt på få sekunder.
Det hele starter dog 10 år tidligere - dengang Ebbe Skovdahl kom til Vestegnen og forandrede dansk fodbold med inspiration fra England, og dengang AGF med stramt hierarki og hård omgangstone.
Historien bliver fortalt af begge klubbers daværende trænere, Ebbe Skovdahl og Peter Rudbæk. Af begge klubbers prominente - og målscorende - målmænd, Mogens Krogh og Lars Windfeld. Og to, på daværende tidspunkt, store talenter, der gjorde sit indtog og var med til at definere og opleve generationsskiftet og den nye opblomstringstid i hver sin klub, Per Nielsen og Lennart Bak.
Journalisterne bag udsendelsen er Lasse Klinke og Anders Ryehauge.
Thursday Jul 04, 2019
Hammer & Brüchmann #11 - Om Superligaens fædre
Thursday Jul 04, 2019
Thursday Jul 04, 2019
**Udsendelsen er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank**
Her kigger Dan Hammer og Peter Brüchmann på de store kvantespring i dansk fodbolds historie. Og på, hvem der har skabt dem.
Hør blandt andet om:
- Helge Sander & Harald Nielsen
- Ejgil Jensen fra Vejle Boldklub
- Saftkongen og Vejle-købmændene
- Alex Friedmann og Hans Bjerg-Pedersen
- Superligaens fødsel og første målsætninger
- Per Bjerregaards rolle i Brøndby
- Flemming Østergaard og Michael Kjær i Lyngby og siden FC København
- Peter Brixtofte, Allan K. Pedersen og Tom Vernon/Right to dream i Farum og Nordsjælland
- Ankersen og Co. i FC Midtjylland
- Trænernes betydning
- Og hvad med OB, AaB og AGF - fik de lavet sine gearskift undervejs
Saturday Jun 29, 2019
Mediano Fan om ansigtsgenkendelse med Christian Rothmann & Aske Stentoft
Saturday Jun 29, 2019
Saturday Jun 29, 2019
Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank
Da Brøndby IF d. 13. juni offentliggjorde, at klubben vil tage ansigtsgenkendelsesteknologi i brug gav det anledning til debat, og den debat tager Mediano Fan her hul på. Det er et ekstremt komplekst emne, som vi gerne vil tage op fra flere vinkler, og denne udsendelse er så den første i rækken, hvor vi anskuer emnet fra et fanperspektiv.
I udsendelsen deltager Christian Rothmann, der er formand Danske Fodbold Fans og aktiv AaB-fan og Aske Stentoft, der er mangeårig Brøndby-fan og stadiongænger.
De tager debatten set fra et fanperspektiv ud fra de ting vi ved på nuværende tidspunkt. For hvilke fordele kan det have, at man tager den nye teknologi i brug? Hvilke faldgruber er der? Hvad gør det ved tryghedsfølelsen? Og kan det ligefrem gøre det mere utrygt, hvis man ikke stoler på teknologien?
Der er som skrevet rigtig mange indgangsvinkler, og de vil blive belyst yderligere her i formatet.
Har du derude en idé til en person, som du mener kunne være relevant at få i tale om emnet, ris eller ros, så tøv ikke med at tage kontakt på sture@mediano.nu.