Mediano 2
Her bor Superliga for Voksne, Sport & Perspektiv, Bossword, Hammer & Brüchmann, Mediano Marketing, Hammers Kaffebar, Bold & Bøger, Mediano Moneyball, Idrætshistorie.dk - og en række af Medianos store formater med debat, baggrund og perspektiv.
Episodes
Friday Apr 26, 2019
Statsbomb Special - Her er Superligaens tal brudt ned i data
Friday Apr 26, 2019
Friday Apr 26, 2019
** Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank – Medianos hovedpartner
Torsdag præsenterede data-specialisterne fra engelske Statsbomb en rapport om Superligaen for samtlige trænere og sportsdirektører på Fodboldens Topmøde i Odense.
Mediano var med. Statsbomb har sammenlignet Superligaen med Premier League og Bundesligaen gennem de fem seneste sæsoner og er kommet frem til de steder, hvor Superligaen skiller sig ud.
Fodboldstatistiker Benjamin Leander og fodboldtræner Rasmus Monnerup har haft en håndfuld dage til at kigge rapporten igennem og leverer her deres bud på det mest interessante i rapporten.
Vært: Peter Brüchmann
Wednesday Apr 24, 2019
Mød Christian Taylor - manden bag FC Nordsjællands satsning på kvindefodbold
Wednesday Apr 24, 2019
Wednesday Apr 24, 2019
Mediano laver i samarbejde med Faisto fire udsendelser om FC Nordsjællands satsning på kvindefodbold.
Her kan du høre første del, som er en samtale med klubbens daglige leder for kvindeafdelingen, Christian Taylor, der før tiden i Farum arbejdede i Brøndby med den succesrige kvindesatsning der.
Du kan blandt andet høre om FCN's målsætninger, strategi, filosofi - og hvad kvindeholdet kan give FCN som klub.
Vært: Arnela Muminovic
Saturday Apr 20, 2019
Bold & Bøger - Sebastian Stanbury & Martin Davidsen - #2 2019
Saturday Apr 20, 2019
Saturday Apr 20, 2019
**Udsendelsen er sponsoreret af Peoples Press og bogen 'Survivor' om Jakob Kjeldbjergs liv og karriere**
Her er podcasten om fodboldens bedste litteratur. Det er journalisterne Sebastian Stanbury og Martin Davidsen, der er tilbage i studiet - eller rettere i Davidsens arbejds- og bogværelse hjemme i Nyborg, Danmarks bedste fodboldværelse, som Stanbury kalder det.
De to gamle venner og kolleger fra Tipsbladet lavede i 2016 og 2017 podcasten Bold & Bøger. Så fik de to herrer travlt med liv, børn og arbejde, men nu er de tilbage i Mediano-regi, hvor de - cirka - en gang om måneden vil tale fodboldbøger og litteratur.
Dette er afsnit nr. 2 i Mediano-regi.
Send dine kommentarer, forslag og anbefalinger til bb@mediano.nu, så vil redaktionen tage dem med i overvejelserne frem mod næste afsnit.
God lytning - god læsning
Friday Apr 05, 2019
Friday Apr 05, 2019
**Udsendelsen er bragt i samarbejde med Arbejdernes Landsbank.**
Mediano er i denne uge taget til Esbjerg for at møde Lars ’Lungi’ Sørensen, der aktuelt er assistenttræner for klubbens Superliga-hold og fra sommer tiltræder i en ny stilling som ”Head of coaching”.
I interviewet fortæller Lars ’Lungi’ Sørensen om sine mange år i Esbjerg og giver sit syn på klubbens udvikling – og så fortæller han også om ni begivenhedsrige måneder som teknisk direktør på det indiske fodboldakademi Kickstart FC.
I løbet af samtalen forholder Lars ’Lungi’ Sørensen sig desuden til følgende emner:
- Esbjerg fB’s udvikling som fodboldklub
- Talentudviklingen fra Hans Henrik Andreasen til Anders Dreyer
- Succesårene med pokaltriumf og Europa-togt i 2013
- Årene med skuffende resultater, trænerfyringer og nedrykning i 2017
- Oprykningen til Superligaen i 2018
- Kvalifikationen til Mesterskabsspillet i 2019
- Esbjergs placering i dansk fodbolds hierarki fremover
- Og meget mere
Vært: Martin Davidsen
Thursday Apr 04, 2019
Thursday Apr 04, 2019
Her er en helt speciel udsendelse om den allernyeste viden indenfor spillets udvikling, data, træning og taktik.
Mediano har været i Frankfurt og besøgt professor Daniel Memmert, der her eksklusivt fortæller om sin forskning på universitetet i Köln. Memmert er hovedtaler, når danske trænere, sportschefer og talentudviklere samles til 'Fodboldens Topmøde 2019' i Odense senere i april.
Daniel Memmert betragtes som en af de førende tænkere, forskere, analytikere og arkitekter i udviklingen af moderne fodbold.
Vært: Peter Brüchmann
*Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank.
Friday Mar 29, 2019
Hammer & Brüchmann #8 - Det store grundkursus i ’Fodbold som Forretning’
Friday Mar 29, 2019
Friday Mar 29, 2019
* Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Private Banking fra Arbejdernes Landsbank.
Velkommen til Hammer & Brüchmann. Det er formatet til mandags-direktøren, hvor Mediano har andre formater til mandags-træneren.
Denne udsendelse er en opfølgning på en episode, vi lavede den 15. februar om det, vi kaldte ’den store armlægning i toppen af dansk fodbold’. Den udsendelse handlede om FC Midtjylland som udfordreren og FC København som den store forsvarende hankat på savannen.
Den udsendelse rummede en række betragtninger om fodbolden som forretning, som vi kun berørte indledningsvist. Mange efterlyste en opfølgning, og det er altså, hvad der sker i dagens episode, hvor vi gennemgår seks karakteristika, der gør fodbolden helt specielt.
Undervejs filtrerer vi en række Superliga-klubber gennem de 6 karakteristika.
Vi taler i rækkefølge om:
00.12.30 Aktuel Superliga
00.22.30 Fodbolden har to ligeværdige mål - Sportslig succes og forretning
00.32.45 Kasino-kapitalisme - høj gevinstmulighed = høj risiko
00.54.50 Fodboldens branchespecifikke stress-faktorer
01.16.00 Fodboldens værdiskabelse - så meget kompetence, så meget økonomi
01.27.30 Fodboldens monopolistiske system
01.35.30 Produktet - skabt af to konkurrenter i forening
01.46.00 Hædrende omtale til..
Tuesday Mar 26, 2019
Vejle Boldklub Special - Steen Thychosen om VB, talenterne og Superligaen
Tuesday Mar 26, 2019
Tuesday Mar 26, 2019
* Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank
Mediano har besøgt Vejle Boldklub til en snak med talentchef Steen Thychosen.
I interviewet taler Steen Thychosen om alt fra Vejles traditioner inden for talentudvikling til nutidens VB-hold, der er præget af mange udenlandske spillere.
Undervejs i snakken runder vi desuden:
- Vejle Boldklubs stolte fortid med Allan Simonsen og kompagni
- Vejles identitet og det store fokus på teknisk fodbold i klubben
- Det stærke 1997-kuld med Gravesen og kompagni
- 20 turbulente år fra 1999 til 2019
- Det nye ejerskab med internationalt fokus
- Nutidens talentudvikling i Vejle
- Den hårde konkurrence fra FC Midtjylland og de øvrige topklubber i Danmark
- Ambitionerne om fremtiden
- Betydningen af Superliga-fodbold i Nørreskoven
- Og meget mere
Vært: Martin Davidsen
Saturday Mar 23, 2019
Da Jonas Jensen ’smeltede ned’ og sagde nej til karrierens største kontrakt
Saturday Mar 23, 2019
Saturday Mar 23, 2019
(OBS: Lyden er en anelse svingende det første minut, men er fin resten af episoden)
I januar i år skulle Jonas Jensen præsenteres i en ny Superliga-klub. Farvel til Esbjerg. Goddag til karrierens største kontrakt. Alle var glade, men ikke Jonas.
Klokken fem om morgenen måtte han ringe til den nye sportsdirektør og agenten og sige, at han stoppede karrieren. Og i dag er han lettet. Nu kan han - endelige - være ærlig.
Det er en stærk, personlig historie. Her fortæller han selv historien - produceret af Spillerforeningen.
Friday Mar 22, 2019
Spiller Til Spiller: Rasmus Würtz fortæller om sit karrierestop
Friday Mar 22, 2019
Friday Mar 22, 2019
Podcasten er produceret af Spillerforeningen og bringes på Mediano i et samarbejde med Spiller til Spiller.
Han er den, der er noteret for flest superligakampe. I skrivende stund tæller cv’et 447 af slagsen for at være helt præcis.
Det er med andre ord ikke hvem-som-helst, der i dag (fredag d. 22.3.) har offentliggjort, at det til sommer er slut. For Rasmus Würtz er en omvandrende superligalegende. Hverken mere eller mindre. Et synonym med AaB og en topprofessionel idrætsudøver.
I går, torsdag den 21. marts 2019, mødte Spillerforeningen AaB-anføreren på Aalborg Portland Park til en snak om den store beslutning. En beslutning, der definitivt blev truffet dagen inden på et møde med Allan Gaarde, men som ikke desto mindre har været længe undervejs.
Interviewer: Dan Sørensen.
Thursday Mar 21, 2019
Superligaens Største Øjeblikke - EfB’s vilde 03/04-sæson
Thursday Mar 21, 2019
Thursday Mar 21, 2019
Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank
Rygterne går på, at hvis man gik på diskotek i Esbjerg op gennem 2000’erne, kunne man nogle gange på de sene nattetimer støde på fjernsynsskærme, der rullede på repeat med højdepunkter fra en fodboldkamp, som havde udspillet sig nogle år forinden på Brøndby Stadion. Men det var nu heller ikke bare en hvilken som helst fodboldkamp, der var tale om - og slet ikke på disse kanter.
Men før vi når så vidt, så lad os først lige tage en kort afstikker.
Det siges, at jubelbrølene på Esbjerg stadion i gamle dage var så høje, at de kunne høres helt til Fanø. Men dengang var der også meget at juble over, hvis man var fodboldglad vestjyde. Særligt 1960’erne var en gylden periode for Esbjerg fB, der vandt hele fire mesterskaber på fem år og desuden udvidede trofæskabet med en pokaltriumf. Ovenikøbet opnåede klubben at have hele syv spillere på landsholdet på samme tid, hvilket (vist nok) stadig står som overall rekord for nogen klub overhovedet. Man var en magtfaktor i dansk fodbold, og selv de mest sindige og beskedne vestjyder må have haft svært ved ikke lade stoltheden kamme over.
Men alle imperier falder som bekendt før eller siden, også i fodboldsammenhæng. Efter klubbens anden gyldne periode i 1970’erne, hvor man først vandt pokalturneringen og efterfølgende hjembragte klubbens femte og foreløbigt sidste mesterskab i 1979, fulgte mange triste år i mørket for det esbjergensiske fodboldpublikum. Klubben røg ud af landets bedste fodboldrække og var sågar helt nede at vende i datidens 3. division. Mens de førende danske klubber én for én blev professionaliserede, og landets bedste fodboldrække skiftede navn til at Superligaen levede Esbjerg fB en stilfærdig tilværelse i skyggen langt fra fordums styrke.
Først i 1999 vendte man omsider tilbage til Superligaen og landets fineste fodboldselskab. Men selvom det var med visse startvanskeligheder (blandt andet en kort afstikker til 1. division igen), skulle det hurtigt vise sig, at den på daværende tidspunkt lille fodboldklub ikke havde tænkt sig at comebacke for gøre et stille væsen af sig. Det stod ikke mindst klart i sæsonen 2003/2004.
Og så er vi tilbage ved begyndelsen.
For i forårets første spillerunde i 2004 tog Esbjergs unge, upåagtede og uerfarne spillere nemlig tværs over landet for at møde Brøndby IF på udebane. Michaels Laudrups stjernespækkede mandskab toppede rækken, men da de unge vestjyder nogle timer senere sad i bussen tilbage mod Vestkysten, var det med en knusende og sensationel 6-1-sejr i bagagen.
Men selvom 6-1-kampen i dag står tilbage som noget helt ekstraordinært, handler historien om Esbjerg fB og sæsonen 2003/2004 ikke blot en enkeltstående overraskelse. Det er i endnu højere grad en fortælling om en af de mest overraskende og ikke mindst underholdende ‘dark horses’ til mesterskabet i Superligaens historie.
Og så er det selvfølgelig en historie om fladfisk, plaffeministre, pyramideformede hoteller og meget, meget andet.
Historien fortælles af de daværende Esbjerg-spillere Hans Henrik Andreasen, Anders Møller Christensen, Jan Kristiansen og Tommy Bechmann og af daværende Esbjerg-træner Ove Pedersen, der få år forinden havde sagt sit bankjob op for at blive fodboldtræner på fuldtid og på sin helt egen særprægede måde for alvor var ved at sætte sit aftryk på dansk fodbold.
Superligaens Største Øjeblikke er produceret af journalisterne Anders Ryehauge og Lasse Ørum Klinke og udgivet af Mediano Media.